Lund Elmer Sandager bidrager med det danske kapitel til The International Comparative Legal Guide to Workplace Pensions 2026

Lund Elmer Sandager har udarbejdet et kapitel om danske arbejdsmarkedspensioner, som giver aktuel indsigt i de danske ansættelsesretlige rammer til den internationale guide, der dækker arbejdsret på tværs af 35 lande.
Nyhed
Ansættelsesret

Kapitlet giver et omfattende overblik over det danske arbejdsmarkedspensionssystem og kombinerer juridisk analyse med praktisk kontekst for internationale investorer og arbejdsgivere, der opererer i Danmark. Det fokuserer på samspillet mellem kollektive overenskomster og individuelle ansættelseskontrakter, som tilsammen udgør grundlaget for pensionsreguleringen i Danmark. 

Derudover behandles fraværet af en generel lovbestemt pligt for arbejdsgivere til at tilbyde arbejdsmarkedspensioner, hvilket står i kontrast til en stærk markedspraksis. Kapitlet analyserer også pensionsordningernes struktur og udformning, herunder dominansen af bidragsdefinerede ordninger, typiske ydelsesformer samt det regulatoriske rammeværk for pensionsudbydere. 

Centrale fokusområder omfatter desuden den skattemæssige behandling af indbetalinger og udbetalinger, regler om pensionsoverførsler og portabilitet samt de juridiske implikationer af pensioner i virksomhedstransaktioner såsom aktie- og aktivhandler. 

Du kan læse kapitlet gratis her (På engelsk). 

Hvis du har spørgsmål til kapitlet eller til ansættelses- og arbejdsret generelt, er du velkommen til at kontakte partner Michael Møller Nielsen eller associeret partner Julie Flindt Rasmussen.