Lovforslag om ændring af udbudsloven: Tilbudsloven ophæves

Det mest markante greb i lovforslaget er, at tilbudsloven ophæves. Reglerne for bygge- og anlægskontrakter under EU-tærskelværdierne samles fremover i udbudsloven. 

Det betyder, at bygge- og anlægskontrakter fremover reguleres efter samme lov som vare- og tjenesteydelseskontrakter. Den hidtidige parallelle regulering bortfalder, og regelsættet bliver dermed mere samlet og overskueligt. 

Udvidelse af udbudslovens anvendelsesområde 

Udbudsloven kommer fremover til at omfatte flere kontrakter end i dag. 

For det første vil reglerne om kontrakter med klar grænseoverskridende interesse i udbudslovens afsnit IV gælde for alle offentlige kontrakter, også for offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ikke allerede er omfattet af de almindelige EU-udbudsregler. 

For det andet vil der gælde særlige nationale regler for offentlige bygge- og anlægskontrakter med en anslået værdi på mindst 500.000 kr. ekskl. moms, hvis de ikke er omfattet af de øvrige regler. 

Klar grænseoverskridende interesse 

Hvis en bygge- og anlægskontrakt har klar grænseoverskridende interesse, dvs. kan have reel interesse for virksomheder i andre EU-lande, skal ordregiver annoncere kontrakten og overholde de grundlæggende EU-retlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. 

Lovforslaget samler og tydeliggør dermed den praksis, som allerede følger af EU-Domstolens afgørelser om gennemsigtighed ved kontrakter med klar grænseoverskridende interesse. 

Et centralt element i lovforslaget er indførelsen af en særlig regel for bygge- og anlægskontrakter hvis kontrakten: 

• ikke har klar grænseoverskridende interesse, og 
• har en anslået værdi på mindst 5 mio. kr. ekskl. moms, 

I sådanne tilfælde skal ordregiver sikre, at indkøbet sker på markedsmæssige vilkår. 

Dette kan ske ved enten: 

• at indhente mindst tre tilbud, eller 
• at annoncere kontrakten efter nærmere fastsatte regler. 

Der indføres dermed et lovfastsat minimumskrav om konkurrencen ved nationale bygge- og anlægskontrakter af en vis størrelse men under EU-tærsklen. 

Sammenlignet med den tidligere tilbudslov er modellen mindre detaljeret og mindre formalistisk.  

Gennemsigtighed ved tilbudsåbning og krav om anvendelse af lærlinge 

Ved bygge- og anlægskontrakter på mindst 5 mio. Kr., og ved bygge- og anlægskontrakter med klar grænseoverskridende interesse får tilbudsgiverne ret til at få oplyst budsummer og eventuelle forbehold i umiddelbar forlængelse af tilbudsåbningen. 

For disse kontrakter gælder også, at skal ordregiver skal indføre krav i kontrakten om anvendelse af personer under oplæring. 

Reglerne viderefører centrale elementer fra tilbudsloven og understøtter bl.a. gennemsigtighed og kontrol med tildelingsprocessen. 

Med de foreslåede ændringer vil tilbudslovens gældende regler for støttede bygge- og anlægskontrakter ikke videreføres.  

Indgåelsen af offentligt støttede bygge- og anlægskontrakter under EU-tærskelværdien i udbudslovens afsnit II vil derfor ikke længere være reguleret i udbudsreglerne, hvilket blandt andet vil få betydning for den almene bolig sektor, som hidtil har været omfattet af tilbudslovens regler, men som nu (i udgangspunktet) “slippes fri”.  

Det vil fremover være op til den myndighed, som yder støtte til bygge- og anlægskontrakter under EU-tærskelværdien at stille eventuelle krav til proceduren for indgåelsen af kontrakten, såfremt der er behov herfor. Ordregiver vil f.eks. kunne stille krav om, at kontrakten skal indgås efter reglerne i udbudslovens afsnit V, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt og proportionalt.  

Med de foreslåede ændringer vil også bekendtgørelser udstedt med hjemmel i tilbudsloven bortfalde med tilbudslovens ophævelse. Det betyder, at f.eks. bekendtgørelse om visse udbyderes anvendelse af underhåndsbud efter lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (BEK nr. 817 af 23/08/2005) bortfalder. Offentligretlige organer vil med den foreslåede ordning blive underlagt de samme regler som de øvrige ordregivere. 

Lovforslaget ændrer også adgangen til at klage. 

Klagenævnet for Udbud vil fremover kunne behandle klager over overtrædelser af reglerne om kontrakter med grænseoverskridende interesse og overtrædelser af de nye regler for bygge- og anlægskontrakter over 5 mio. kr. men uden klar grænseoverskridende interesse.  

For bygge- og anlægskontrakter under 5 mio. kr., som ikke har grænseoverskridende interesse, vil der derimod ikke længere være adgang til at klage til Klagenævnet. Disse kontrakter vil alene være underlagt almindelige forvaltningsretlige principper og kunne prøves ved domstolene. 

Det er en væsentlig ændring, som kan reducere antallet af klagesager, men samtidig kan svække håndhævelsen ved mindre projekter. 

Lovforslaget indfører pligt for ikke-statslige ordregivere til at stille krav om løn- og arbejdsvilkår i bygge- og anlægskontrakter over EU-tærskelværdien. 

Kravet indebærer, at ansatte hos leverandører og underleverandører skal have løn- og arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der følger af en repræsentativ landsdækkende kollektiv overenskomst. 

Der er tale om en kontraktbetingelse, som skal sikre ordentlige arbejdsforhold og styrke inddragelsen af sociale hensyn i offentlige kontrakter.

Den gældende regel om obligatorisk udelukkelse af virksomheder fra EU’s skattelyliste i udbudslovens § 134 a ophæves. 

Baggrunden er ny praksis fra EU-Domstolen, som fastslår, at regulering af tredjelandes adgang til udbud hører under EU’s fælles handelspolitik. 

Konsekvensen er, at ordregiver ikke længere har pligt til automatisk at udelukke sådanne virksomheder. Udelukkelse kan fortsat ske, men skal bero på en konkret vurdering inden for rammerne af de almindelige forvaltningsretlige principper. 

Der sker dermed en bevægelse fra en obligatorisk lovregel til et konkret skøn. 

De gældende regler om tekniske specifikationer justeres ligeledes med det nye forslag. 

Den – i medfør af udbudsloven – hidtidige undtagelsesvise adgang til at angive fabrikater mv.  i udbudslovens § 42 suppleres med henblik på at bringe loven i overensstemmelse med “ny” EU-praksis. 

Dermed er der nu både adgang til at henvise til fabrikater mv. i sine tekniske specifikationer, når dette ikke kan lade sig gøre alene med henvisning til funktionskrav og/eller standarder og normer (med angivelse af “eller tilsvarende”), men også, hvor kontraktens genstand gør det berettiget. 

Dermed afklares og ophæves den retsvildfarelse, lovforarbejderne hidtil har givet udtryk for.