Højesteret: Berettigede forventninger skal beskytte mod tab af statsborgerskab

Baggrund

Hos Lund Elmer Sandager har vi i en lang årrække arbejdet tæt sammen med udlandsdanskere i sager om bevarelse eller bekræftelse af dansk statsborgerskab.

Flere af sagerne begynder med, at udlandsdanskeren i forbindelse med fornyelse af sit danske pas bliver anmodet om at dokumentere, at vedkommende rent faktisk er dansk – også selvom vedkommende har været dansk hele livet.

Udlændinge- og Integrationsministeriets (UIM) praksis på området udspringer af, at ministeriet for nogle år siden skærpede sit fokus, uden der i øvrigt var ændringer i lovgivningen. 

Indtil for få år siden kunne udlandsdanskere relativt let få fornyet deres pas, men da praksis blev ændret, begyndte behovet for rådgivning i sagerne for alvor at stige.

UIM har haft en praksis om rent administrativt at fratage personer deres danske statsborgerskab, selvom de har været registreret som danske statsborgere i det danske personregister (CPR) og/eller haft dansk pas i årevis. Fratagelsen af dansk statsborgerskab skete, hvis det viste sig, at indfødsretslovens betingelser for at erhverve dansk indfødsret, ikke har været opfyldt eller udlandsdanskeren ikke kunne opfylde de krav til dokumentation, som UIM opstillede.

Vi har været med til at behandle flere sager, hvor personer, som har været dansk i mange år eller endda hele livet, bliver bedt om at dokumentere at vedkommende rent faktisk var dansk fra fødslen. Den dokumentation som ofte kræves, kan være både vanskelig og omkostningstung at skaffe fx i form af oversættelser m.m.  

For personer med berettigede forventninger om, at de er danske statsborgere, da de fx har været registreret som danske statsborgere i offentlige registre og/eller har fået udstedt danske pas, og har indrettet sig herefter, kan en administrativ fratagelse af det danske statsborgerskab have vidtrækkende og belastende konsekvenser.

Det er ofte også en stor belastning for udlandsdanskeren, at de skal bevise, at de er danske og ikke myndigheden, der skal bevise, at udlandsdanskeren ikke havde ret til dansk statsborgerskab. Det er tvivlsomt, om det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik at have en praksis, hvor myndigheden uden videre lægger bevisbyrden over på borgeren, når der i øvrigt ikke er forhold, der indikerer, at borgeren ikke er eller burde have været dansk statsborger eller ikke er i god tro.

Indtil nu har hensynet til borgernes berettigede forventninger ikke haft den store betydning i UIM’s praksis og ved vurderingen af, om en person skal afregistreres som dansk statsborger.

Årsagen til det udspringer bl.a. af Grundlovens § 44, stk. 1, hvoraf det fremgår, at ingen kan blive tilkendt dansk statsborgerskab uden ved lov.

Denne meget strenge praksis har Højesteret underkendt i en afgørelse fra 3. september 2025. Højesteret har slået fast, at grundsætningen om berettigede forventninger i forvaltningsretten (Sag BS-29672/2024-HJR) også finder anvendelse på indfødsretsområdet. 

Afgørelsen har ikke kun betydning for nuværende og fremtidige sager, men kan også få betydning for personer, der er blevet afregistreret som danske statsborgere. De vil have ret til at få genoptaget deres sager og vurderet, om de havde en berettiget forventning om at være dansker.

Højesterets afgørelse

Højesteret har i en ny afgørelse forholdt sig til UIMs fortolkning af begrebet berettigede forventninger inden for statsborgerretten.

Sagen handlede om, hvorvidt UIM med rette havde meddelt en egyptisk mand og hans søn, at de ikke var og aldrig havde været danske statsborgere. Baggrunden var, at manden aldrig var blevet løst fra sit egyptiske statsborgerskab, hvilket var en betingelse for endelig erhvervelse af dansk statsborgerskab.

Højesteret kom i den konkrete sag frem til, at manden og hans søn ikke havde dansk indfødsret som følge af bl.a. forventnings- og indrettelseshensyn. Manden opfyldte aldrig betingelsen om at blive løst fra sit egyptiske statsborgerskab.

Præmisserne i dommen er interessante, da Højesteret klart afviser UIMs fortolkning af grundlovens § 44, stk. 1, hvorefter ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Grundloven udelukker ikke, at en borger kan bevare et dansk statsborgerskab i medfør af det alment gældende forvaltningsretlige princip om berettigede forventninger.

Hvorvidt udgangspunktet om omgørelse kan og skal fraviges i denne type sager, beror ifølge Højesteret på en konkret afvejning af hensynet til håndhævelse af indfødsretsloven på den ene side og hensynet til borgeren på den anden side. 

Højesteret anfører helt generelt, at bevarelse af dansk statsborgerskab navnlig kan komme på tale i sager, hvor borgeren gennem lang tid og i god tro har indrettet sig i berettiget tillid til at have været dansker eller at have erhvervet dansk indfødsret, og hvor fratagelse af det danske statsborgerskab vil være uforholdsmæssigt indgribende.

Vi forventer, at Højesterets afgørelse vil lede til genoptagelse i en række sager og at en række udlandsdanskere, der har været danske gennem hele livet eller i lang tid og har indrettet sig herpå, ikke vil blive mødt med samme omfangsrige krav til dokumentation og restriktive praksis som hidtil.

Udlændingeministeren har den 11. september 2025 meddelt Folketinget, at ministeriet sætter sagerne i bero. Det er ikke afklaret, om afsluttede sager vil blive genoptaget automatisk.

Hvad kan du gøre, hvis du har fået frataget dit danske statsborgerskab?

Hvis du har en verserende sag, allerede har fået frataget dit danske statsborgerskab eller på anden måde er berørt af UIMs nu underkendte praksis, anbefaler vi, at du søger juridisk rådgivning.

Der kan være grundlag for at få genoptaget din sag og/eller anmode UIM om at inddrage dine berettigede forventninger og personlige forhold i sagsbehandlingen.

Hos Lund Elmer Sandager står vores team med speciale i dansk statsborgerskab klar til at hjælpe dig. Du er velkommen til at række ud til partner Michael Møller Nielsen, advokat Anna Lindencrone Lundin eller advokatfuldmægtig Liw Christensen.